Hos Tandlægerne Tingsgaard & Mikkelstrup i Skælskør kan vi afhjælpe problemerne med snorken med en snorkeskinne, så du sover bedre. Vores klinik er nem at tilgå, hvis du kommer fra Slagelse, Korsør eller omegn.
Cirka 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder snorker. Snorkelydene kan være meget belastende for både den, der snorker, og dennes omgivelser, men lydene kan også hænge sammen med obstruktiv søvnapnø, forkortet OSA. 30-50 % af alle, som snorker, lider i mere eller mindre grad af OSA. Dette kan løses med en snorkeskinne.
Hvordan opstår snorken som obstruktiv søvnapnø?
Når vi sover, slapper musklerne i halsen af. Afslapningen gør, at det bløde væv i svælget vibrerer, og snorkelyde opstår.
Når vi ligger ned, reduceres pladsen i svælget, og der skal bruges større kraft på at få luft. Ved OSA suges svælgets vægge mod hinanden, hvilket medfører, at vejrtrækningen besværes betydeligt eller kortvarigt stopper helt. Når der ikke kommer ilt nok til lungerne, ændres koncentrationerne af ilt og CO2 i blodet. Kroppen reagerer ved at sende besked til hjernen, som "vækkes", og alle muskler stimuleres sådan, at svælget igen åbnes, og luften kan passere. Dette kan afhjælpes med en snorkeskinne.
Symptomer på OSA er blandt andet urolig søvn, svedtendens, behov for toiletbesøg om natten, hovedpine og træthed, manglende energi og en følelse af aldrig at være udhvilet. OSA kædes også sammen med øget risiko for forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og andre sygdomme som for eksempel type 2 sukkersyge.